ECADEMY

Effektivitet og EEI

Magna3_Task 9 Efficiency and the EEI_900_425

Effektivitet og EEI

MAGNA3 er baseret på afprøvet og testet MAGNA-teknologi og vores store erfaring med elektroniske pumper.
Permanentmagnetmotoren, reguleringsformen AUTOADAPT og den integrerede frekvensomformer indgår stadig i
MAGNA-pakken, men MAGNA3 indeholder også en lang række nye teknologier.

Slutresultatet er en cirkulationspumpe med et gennemsnitligt energieffektivitetsindeks (EEI) på blot 0,18 for hele
programmet. Dermed overgår den alle krav i EU-lovgivningen, som foreskriver, at cirkulationspumper maksimalt må
have en EEI på 0,27 fra 1. januar 2013 og maksimalt 0,23 fra 1. august 2015. Værdien på 0,18 overgår også branchens
aktuelle benchmark på 0,20 for klassens bedste teknologi.

Om EEI-systemet
EEI-systemet er omfattet af EU's EuP-direktiv og erstatter EU's gamle energimærke, der klassificerede produkter fra
A til G.

EEI angiver forskellen mellem det vurderede produkts årlige Blaue Engel-forbrug og en typisk lignende model
defineret af direktivets standard. Blaue Engel er et velkendt tysk energimærkningssystem, som vurderer separate
cirkulationspumpers energiforbrug ud fra en bestemt belastningsprofil, hvor pumpen kører med 25 % flow i 44 %
af tiden, med 50 % i 35 % af tiden, med 75 % i 15 % af tiden og med 100 % flow i 6 % af tiden.

..PDF

Grundfos_Magna3-Effektivitet og EEI.pdf (size: 0.0MB)

Download fil