ECADEMY

AUTOADAPT i dybden

Grundfos-autoadapt-heating-task7

Valg af reguleringskurver for cirkulationspumper til en- og tofamiliehuse

Carsten Skovmose Kallesøe*, Niels Bidstrup*, Manfred Bayer

Resumé

Hastighedsregulerede cirkulationspumper til varmeanlæg i en- og tofamiliehuse har været på markedet siden
begyndelsen af halvfemserne. Størstedelen af disse cirkulationspumper har indbyggede pumpereguleringskurver,
som justerer hastigheden og dermed også trykket i forhold til flow og varmebehov. Cirkulationspumper har normalt
en række forskellige reguleringskurver, som gør det muligt at kompensere for forskelle i varmeanlæggene og
derigennem øge komforten og reducere energiforbruget. Det forudsætter, at cirkulationspumpens reguleringskurve
indstilles korrekt efter installationen. I de fleste tilfælde er dette imidlertid ikke muligt, da installatøren ofte mangler
oplysninger om det pågældende varmeanlæg. I denne artikel beskrives en ny reguleringsmetode - AUTOADAPT -
som automatisk tilpasser cirkulationspumpens indstilling til det varmeanlæg, den installeres i. Cirkulationspumper
med AUTOADAPT måler og analyserer varmeanlæggets driftskarakteristika og indstiller pumpereguleringskurven i
overensstemmelse hermed. En række feltundersøgelser i Tyskland har vist, at AUTOADAPT i 75 % af tilfældene valgte
en indstilling med samme komfortniveau og et reduceret energiforbrug.

* Grundfos Management A/S, Poul Due Jensens Vej 7, DK-8850 Bjerringbro, Danmark (e-mail {ckallesoe,nbidstrup}@grundfos.com)

..PDF

Grundfos AUTOADAPT i dybden.pdf (size: 0.2MB)

Download fil