Dedicated Controls

Beskrivelse

Beskrivelse

Et Grundfos Dedicated Controls-system består enten af separate moduler til lokal integration eller moduler, der er installeret og elektrisk forbundet i et komplet styreskab, hvilket gør dem lettere at integrere.

Grundfos Dedicated Controls kan anvendes med standardfunktioner til almindelige behov, men de understøtter også mere avancerede funktioner til spildevandsbrønde.

Når styringen anvendes sammen med frekvensomformere til pumperne, kan den optimere energiforbruget.

Den kan sættes op til at afgive mange forskellige advarselssignaler. Dette gør det muligt at afhjælpe problemer, inden pumperne går i alarmtilstand.

Dedicated Controls er baseret på CU 361-modulet.

Anvendelse

Grundfos Dedicated Controls er konstrueret til transport af spildevand væk fra spildevandsbrønde.

Styringen kan anvendes i netværkspumpestationer og hovedpumpestationer med én til seks pumper.

Desuden kan den anvendes i kommercielle bygninger og kommunale anlæg.

Funktioner og fordele

  • Start/stop af spildevandspumper ved hjælp af svømmerafbrydere, analoge tryksensorer eller ultralydssensorer
  • Alternerende drift af to pumper
  • Måling af overløb
  • Alarmer og advarsler
  • Avancerede alarmskemaer
  • Beregning af flow
  • Daglig tømning
  • Styring af mixer eller skylleventil
  • CUE- og VFD-understøttelse
  • Energioptimering
  • Nem installation og konfiguration via opstartsguide
  • Avanceret datakommunikation, GSM/GPRS til BMS- og SCADA-systemer
  • SMS-alarmer og -statusser (sender og modtager)
  • Supportværktøj til pc og datalogging
  • Eldiagram for nem fejlfinding.




    Facebook Twitter LinkedIn Technorati

Fordele

  • Nem installation
  • Nem opsætning på kun to minuttter
  • Problemfri drift
Brochurer

Brochurer

 

Dedicated Controls

GRUNDFOS Dedicated Controls

Intelligent styring til pumpestationer
Publikations-nr.: 98083045

GRUNDFOS REMOTE MANAGEMENT

GRUNDFOS REMOTE MANAGEMENT

Fuld indsigt i spildevandsnetværket
Publikations-nr.: 97823065

Dedicated Controls

Quickguide: Dedicated Controls

Publikations-nr.: 97915214

Service
Installation

Installation

Oplysninger og råd

Grundfos er en global leverandør af pumper og relaterede anlæg. Vores veluddannede serviceingeniører står klar til at hjælpe dig under installationen af din pumpe eller pumpeløsning. Grundfos-produkter er produceret efter meget høje standarder, hvilket medvirker til at sikre en lang levetid. Desuden er vores mange års erfaring med forskellige typer installation og installationsteknikker en vigtig faktor, når det handler om at maksimere levetiden for dine Grundfos-produkter og -anlæg.

Vi kan hjælpe dig med følgende:

  • Oplysninger om korrekt beskyttelse af vores pumper
  • Råd om den fysiske placering af pumpen i forbindelse med service/reparation
  • Råd om den fysiske placering af pumpen for at opretholde korrekt drift
  • Korrekt kabelføring i henhold til gængs praksis og kravene til elektromagnetisk kompatibilitet.

Kontakt din lokale Grundfos-virksomhed for at få al den hjælp, du har brug for, i forbindelse med installation.





    Facebook Twitter LinkedIn Technorati
Hvordan gør jeg?

Drift

Reparation og vedligeholdelse

Grundfos Service kan rådgive dig om virkningsgrad og komme med forslag til, hvordan du på sigt kan spare penge.

Ikke alle vores produkter kræver reservedele. Vores pumper er konstrueret til at have et lavt energiforbrug og den højest mulige ydelse gennem hele deres levetid. Ved nogle udslidte pumper opnås den største virkningsgrad og driftssikkerhed dog ved at udskifte dem frem for at reparere dem.

Du kan naturligvis altid bede Grundfos reparere og vedligeholde pumper, som du har købt af os. Dog er det vigtigt at huske på, at en opgradering eller endda en udskiftningspumpe i det lange løb kan være billigere end en reparation.

Effektiv service – uanset hvor du befinder dig

Grundfos Service er altid lige i nærheden. I samarbejde med vores lokale autoriserede servicepartnere tilbyder vi service i hele verden. Der er aldrig langt til den nærmeste pumpeekspert, uanset om du har brug for assistance her og nu eller er interesseret i at høre om dine muligheder for at opnå besparelser.

Grundfos Remote Management

Grundfos Remote Management er en omkostningseffektiv, sikker og pålidelig metode til overvågning og styring af pumpeinstallationer fra en internet-pc.

Bindeled mellem pumper og mennesker

Med et sikkert og pålideligt fjernstyringssystem kan du til meget lave omkostninger overvåge og styre dine pumpeanlæg fra en internet-pc.

Grundfos Remote Management er et omkostningseffektivt og enkelt system til overvågning og styring af pumpeinstallationer i erhvervsbygninger samt vandforsynings- og spildevandsanlæg. Det reducerer behovet for kontrol på stedet, og i tilfælde af en alarm eller advarsel får de relevante personer besked med det samme.

Systemet byder på flere fordele og funktioner end mobiltelefonbaseret overvågning. Selv for dem, der ikke behøver fjernstyret procesautomatisering, er Grundfos Remote Management den ideelle løsning til overvågning og fjernstyring frem for traditionelle SCADA-systemer (Supervisory Control and Data Acquisition). Investeringen er minimal, og et fast lavt beløb dækker datatrafik, hostingomkostninger og systemsupport, herunder backup af alle data.

Effektiv alarmstyring

Vagtskemaet i dette nye telemetrisystem sikrer, at alarmbeskeder fra styringer på stedet sendes direkte til de relevante personer. Den anlægsansvarlige kan logge på fra en hvilken som helst pc og planlægge, hvem der skal modtage alarmbeskeder fra hver enkelt installation på et givet tidspunkt på dagen. Der kan planlægges flere år frem, og undtagelser fra skemaet håndteres nemt.

Optimerer service og vedligeholdelse

Ændringer i pumpeydelsen kan spores ved hjælp af trendgrafer, som systemet genererer automatisk. Denne sporing giver en indikation af eventuelt slid og eventuelle skader i installationen, hvilket kan danne grundlag for planlægning af service og vedligeholdelse.

Kommunikationsinterfacet (CIU271-modem) muliggør datatransmission via GPRS/SMS fra dine Grundfos-pumper og -styringer. Det indbyggede multifunktionelle I/O board gør det muligt at tilslutte sensorer og afbrydere.





    Facebook Twitter LinkedIn Technorati
Udskiftning

Udskiftning

CAPS

Formålet med CAPS er at tilbyde et komplet værktøj, som både indeholder et omfattende katalog over Grundfos' produkter og et dimensioneringsprogram til udvælgelse af den pumpe, der passer bedst til det givne formål.

Der er også en omfattende funktion til udvælgelse af pumpeudskiftninger til centralvarmecirkulationspumper, varmtvandspumper og S-pumper til spildevand samt en funktion til udarbejdelse af professionelle tilbud med kurver, tegninger, tekst, forbindelsesdiagrammer osv.

Sidst, men ikke mindst, indeholder softwaren instruktioner og vejledninger til næsten alle Grundfos-pumper på flere sprog. Servicetegninger, eksploderede tegninger og dellister er tilgængelige for alle spildevandsprodukter såvel som mange andre pumpetyper.

CAPS findes i to versioner: WinCAPS, som fås på cd-rom, og onlineversionen WebCAPS, som er tilgængelig på Grundfos' website. WebCAPS indeholder ekstrafunktioner i form af CAD-tegninger og litteratur.





    Facebook Twitter LinkedIn Technorati
Reservedele

Reservedele





    Facebook Twitter LinkedIn Technorati
Kontakt
Salgsselskab

Contact us

Select country to contact your local sales company


Telefon

+47 22 90 47 00
Servicecenter

Contact us

Select country to contact your local sales company


Telefon

+47 22 90 47 00