Control MPC

Beskrivelse

Beskrivelse

Grundfos Control MPC er et styreskab med en CU 351-styring, der muliggør overvågning og styring af op til seks identiske parallelkoblede pumper. Det leveres med alt, hvad du behøver for at komme i gang, og indeholder software, der er optimeret til netop dit anvendelsesformål. Control MPC minimerer dit energiforbrug og reducerer dine energiomkostninger med det samme, det tages i brug. Med software, der er optimeret til anvendelsesformålet, har du fuld kontrol over pumperne i dit anlæg. Funktioner som f.eks. automatisk kaskadestyring sikrer maksimal energiøkonomi i anlægget.

Som det eneste system på markedet ved Control MPC præcis, hvilke – og hvor mange – pumper det skal styre, og derudover optimerer det ydelsen og minimerer energiforbruget på baggrund af pumpekurvedata leveret af brugeren.

Med Control MPC er der ingen kommunikationsbarrierer. Du kan vælge mellem en lang række sprog, og Control MPC understøtter kommunikation med overvågningsudstyr og andre eksterne enheder via forskellige fieldbus-protokoller:

  • Ethernet (VNC-server er standard i Control MPC)
  • PROFIBUS via CIU-moduler
  • LON via CIU-moduler
  • Modbus via CIU-moduler
  • GSM og GPRS via CIU-moduler
  • PLC via IO 351B-moduler.

Control MPC er designet og konstrueret efter præcis samme kvalitetsstandarder som alle andre Grundfos-produkter. Funktioner såsom reservepumpetildeling, tvunget pumpeskift og tørløbssikring bidrager til at øge dit anlægs driftssikkerhed og reducere antallet af driftsstop og mængden af bekostelig vedligeholdelse. Alt, hvad du skal gøre for at få glæde af de mange fordele ved Control MPC, er at følge den enkle installationsguide, som hjælper dig med at indstille de ønskede parametre i den rigtige rækkefølge.

Anvendelse

  • Trykforøgning
  • Opvarmning
  • Køling
  • Luftkonditionering.

 

Funktioner

  • Effektiv kaskadestyring
  • Sætpunktsindflydelse
  • Individuel pumpestyring
  • Alternative sætpunkter
  • Urprogram
  • Proportionaltrykregulering
  • Alternering
  • Reservepumper
  • Pumpetestkørsel
  • Pilotpumper
  • Funktion for stop ved lavt flow
  • Funktion for langsom trykopbygning (minimerer risikoen for vandslag)
  • Nøddrift
  • Flowestimering
  • Tørløbssikring
  • Ethernet.




    Facebook Twitter LinkedIn Technorati

Fordele

  • Driftssikker og nem at anvende
  • Energiøkonomisk kaskadestyring
  • Rørbeskyttelsesfunktion
Brochurer

Brochurer

 

Control MPC – produktbrochure

Control MPC – produktbrochure

Produktbrochure
Publikations-nr.: 96905267
Udgivelsesdato: 11-03-2009
Sprog: Engelsk

Download PDF

815 kb

Grundfos Controls

Grundfos Controls


Service
Installation

Installation

Idriftsættelse A:

For at opnå optimal ydelse og optimale driftsbetingelser er det meget vigtigt, at produktet/anlægget er korrekt sat op og justeret fra starten. En Grundfos-serviceteknikers viden kombineret med brugen af dedikeret Grundfos-serviceværktøj til justering af pumpeydelsen garanterer den højest mulige virkningsgrad samt 100 % korrekt drift af udstyret. Idriftsættelse af pumpen anbefales i følgende tilfælde:

  • Hvis pumperne styres af en frekvensomformer.
  • Hvis pumpeanlægget er en del af et større anlæg, f.eks. et CTS-anlæg.
  • Hvis brugeren ønsker undervisning i korrekt betjening af pumpen.
  • Hvis pumpen udgør en væsentlig del af et vigtigt produktionsanlæg eller en anden type anlæg.
  • Hvis opsætningen er afgørende for, at Grundfos-produktet kan fungere i hele dets planlagte levetid, f.eks. inden for vandrensning. I sådanne tilfælde anbefales idriftsættelse ikke blot – det kræves.
  • Hvis sikkerheden er vigtig, f.eks. i desinfektionsanlæg.

 

Idriftsættelsen sker trin for trin, og der udarbejdes en rapport over pumpens indstillinger.

Du er altid velkommen til at kontakte din lokale Grundfos-virksomhed vedrørende idriftsættelse af dit nyinstallerede Grundfos-produkt.





    Facebook Twitter LinkedIn Technorati
Hvordan gør jeg?

Drift

Grundfos Service kan rådgive dig om virkningsgrad og komme med forslag til, hvordan du på sigt kan spare penge.

Ikke alle vores produkter kræver reservedele. Vores pumper er konstrueret til at have et lavt energiforbrug og den højest mulige ydelse gennem hele deres levetid. Det gælder i særdeleshed pumper, hvor teknologien har bevist, at det er mere effektivt at udskifte pumpen end at reparere den.

Grundfos Service vedligeholder og reparerer dine pumper. Vores serviceeksperter kan også rådgive dig om virkningsgrad og komme med forslag til, hvordan du på sigt kan spare penge.

Reparation og vedligeholdelse af eksisterende pumpeanlæg

Du kan naturligvis altid bede Grundfos reparere og vedligeholde pumper, som du har købt af os. Grundfos kan reparere dine pumper til de originale specifikationer. Dog er det vigtigt at huske på, at en opgradering eller endda en udskiftningspumpe i det lange løb kan være billigere end en reparation. Se Opgraderinger og udskiftninger for argumenter herfor.

Effektiv service – uanset hvor du befinder dig

Grundfos Service er altid lige i nærheden. I samarbejde med vores lokale autoriserede servicepartnere tilbyder vi service i hele verden. Der er aldrig langt til den nærmeste pumpeekspert, uanset om du har brug for assistance her og nu eller er interesseret i at høre om dine muligheder for at opnå besparelser.  

Grundfos Remote Management

Grundfos Remote Management er en omkostningseffektiv, sikker og pålidelig metode til overvågning og styring af pumpeinstallationer fra en internet-pc.

Bindeled mellem pumper og mennesker

Med et sikkert og pålideligt fjernstyringssystem kan du til meget lave omkostninger overvåge og styre dine pumpeanlæg fra en internet-pc.

Grundfos Remote Management er et omkostningseffektivt og enkelt system til overvågning og styring af pumpeinstallationer i erhvervsbygninger samt vandforsynings- og spildevandsanlæg. Det reducerer behovet for kontrol på stedet, og i tilfælde af en alarm eller advarsel får de relevante personer besked med det samme.

Systemet byder på flere fordele og funktioner end mobiltelefonbaseret overvågning. Selv for dem, der ikke behøver fjernstyret procesautomatisering, er Grundfos Remote Management den ideelle løsning til overvågning og fjernstyring frem for traditionelle SCADA-systemer (Supervisory Control and Data Acquisition). Investeringen er minimal, og et fast lavt beløb dækker datatrafik, hostingomkostninger og systemsupport, herunder backup af alle data.

Effektiv alarmstyring

Vagtskemaet i dette nye telemetrisystem sikrer, at alarmbeskeder fra styringer på stedet sendes direkte til de relevante personer. Den anlægsansvarlige kan logge på fra en hvilken som helst pc og planlægge, hvem der skal modtage alarmbeskeder fra hver enkelt installation på et givet tidspunkt på dagen. Der kan planlægges flere år frem, og undtagelser fra skemaet håndteres nemt.

Optimerer service og vedligeholdelse

Ændringer i pumpeydelsen kan spores ved hjælp af trendgrafer, som systemet genererer automatisk. Denne sporing giver en indikation af eventuelt slid og eventuelle skader i installationen, hvilket kan danne grundlag for planlægning af service og vedligeholdelse.

Kommunikationsinterfacet (CIU271-modem) muliggør datatransmission via GPRS/SMS fra dine Grundfos-pumper og -styringer. Det indbyggede multifunktionelle I/O board gør det muligt at tilslutte sensorer og afbrydere.

 





    Facebook Twitter LinkedIn Technorati
Udskiftning

Udskiftning

CAPS

Formålet med CAPS er at tilbyde et komplet værktøj, som både indeholder et omfattende katalog over Grundfos' produkter og et dimensioneringsprogram til udvælgelse af den pumpe, der passer bedst til det givne formål.

Der er også en omfattende funktion til udvælgelse af pumpeudskiftninger til centralvarmecirkulationspumper, varmtvandspumper og S-pumper til spildevand samt en funktion til udarbejdelse af professionelle tilbud med kurver, tegninger, tekst, forbindelsesdiagrammer osv.
Alle disse kan eksporteres i de mest gængse filformater, f.eks. gif, bmp, txt og dxf.

Sidst, men ikke mindst, indeholder softwaren instruktioner og vejledninger til næsten alle Grundfos-pumper på flere sprog. Servicetegninger, eksploderede tegninger og dellister er tilgængelige for alle spildevandsprodukter såvel som mange andre pumpetyper.

CAPS findes i to versioner: WinCAPS, som fås på cd-rom, og onlineversionen WebCAPS, som er tilgængelig på Grundfos' website. Der findes ekstra features i WebCAPS så som CAD-tegninger og litteratur.





    Facebook Twitter LinkedIn Technorati
Reservedele

Reservedele

"BE Responsible" er en af vores kerneværdier hos Grundfos. Det er vigtigt for os, at vores pumper konstrueres til at have et lavt energiforbrug og den højest mulige ydelse gennem hele deres levetid. Én konsekvens af dette er, at servicetilbud, herunder reservedele og udskiftningssæt, defineres i udviklingsfasen.
Tilpassede servicetilbud, onlinebestilling og distributionscentre med hurtig responstid sikrer, at du har dine dele, når du skal bruge dem.

Liste over anbefalede reservedele

Listen angiver de dele, du bør have på lager, til servicering af dine pumper. Anbefalingerne kan findes på produktsitet i WebCAPS.

Særligt udviklede servicesæt

Servicesæt indeholder alt, hvad du har brug for til en specifik vedligeholdelses- eller reparationsopgave, herunder instruktion til adskillelse, udskiftning og samling.

Levering af reservedele inden for et døgn

For at være helt sikker på at du ikke kommer til at vente, kan vi sætte en samling reservedele til side, som er afgørende for netop dit anlæg. På den måde er du sikker på, at de er tilgængelige, når du får brug for dem.

10 års garanti

Vi garanterer, at du minimum de næste 10 år vil kunne få reservedele til en hvilken som helst Grundfos-pumpe, du køber i dag.





    Facebook Twitter LinkedIn Technorati
Kontakt
Salgsselskab

Contact us

Select country to contact your local sales company


Telefon

+47 22 90 47 00
Servicecenter

Contact us

Select country to contact your local sales company


Telefon

+47 22 90 47 00