Uddannelsespris til Grundfos

30/03/2000

Uddannelsespris til Grundfos

Mandag den 27. marts modtager administrerende direktør Poul Vesterbæk på Grundfos A/S' vegne Industriens Uddannelsespris 1999, der overrækkes af undervisningsminister Margrethe Vestager. Det er første gang denne pris uddeles.

I begrundelsen for valget af Grundfos som modtager af prisen hedder det bl.a.:

"Grundfos har gjort en særlig indsats for at gøre uddannelse og efteruddannelse til omdrejningspunktet i virksomheden. Grundfos har som en af de første virksomheder valgt at tage ansvar for samtlige medarbejderes uddannelse og har i særlig grad forstået at integrere uddannelsesindsatsen i processer, funktioner og i organisationen.  
"Uddannelsesindsatsen på Grundfos er rettet mod alle typer af medarbejdere, og uddannelsesplanlægning er et væsentligt indsatsområde i det daglige arbejde på virksomheden.  
"Grundfos har været én af foregangsvirksomhederne inden for nytænkning af uddannelse og har deltaget aktivt og engageret i udvikling af nye utraditionelle uddannelser, som senere er blevet meget efterspurgte af andre virksomheder.

"Det er med en særlig glæde at Dansk Industri uddeler Industriens Uddannelsespris til Grundfos og medarbejderne på Grundfos. Det er en nødvendig forudsætning at der er ildsjæle som Grundfos, hvis Danmark fremover skal klare sig i den internationale konkurrence."





    Facebook Twitter LinkedIn Technorati