Spar op til 60 procent på driftsomkostninger med en Grundfos pumpe-audit

08/02/2011

Save up to 60 percent on operating costs with a Grundfos Pump Audit

En pumpe-audit fra Grundfos beregner pumpens virkningsgrad og potentielle energibesparelser på stedet. En pumpe-audit giver overblik over virkningsgrader og kommer med forbedringsforslag.

Pumper er en af de største energiforbrugere inden for industrien, ansvarlig for 10 % af det globale elektricitetsforbrug. Samtidig har de fleste pumper et betydeligt energispild på grund af forkert dimensionering, mangel på intelligent styring, forkerte driftspunkter eller forældet teknologi.

- Pumpe-audits er et af de initiativer vi har gjort for at hjælpe virksomheder til at udnytte muligheder for energibesparelser, siger Michael Laustsen, Application Manager hos Grundfos.

På stedet og i dybden
Under en pumpe-audit arbejder en af Grundfos’ salgs- og servicemedarbejdere tæt sammen med en pumpeoperatør.
- Auditen indeholder en inspektion på stedet med måling og diagnose af de pumper der er installeret. Salgsingeniøren laver en rapport efter at have analyseret dataene. Blandt andet viser rapporten det aktuelle årlige energiforbrug på pumperne samt et overslag over besparelser på tilbagebetalingstid for de nye pumper og kontrolsystemer der anbefales, forklarer Michael Laustsen.

Spar op til 60 procent
Pumpe-audits har givet konkrete resultater for alle slags kunder. Mange forskellige industriforetagender og vandforsyningsselskaber har sænket deres energiforbrug med 50-60 %. Deres nye pumper betaler sig selv tilbage i løbet af meget kort tid.

- Det tyske bryggeri Pfungstädter sænkede sine driftsomkostninger på pumper med næsten to tredjedele, efter at en pumpe-audit afslørede mangler i proceskølepumperne. Hansol Paper, den største papirproducent i Korea, skar 40 % af sine årlige driftsomkostninger på pumper. Og Unilever Ice Cream i England har sparet 20-40 % på driftsomkostninger efter at man fik nye pumper til forsyningssystemet; tilbagebetalingstiden for udskiftningen ligger mellem tre og 12 måneder, siger Michael Laustsen.





    Facebook Twitter LinkedIn Technorati