SGS - Største certificeringsselskab gør Grundfos til foretrukken leverandør

02/03/2010

SGS - Største certificeringsselskab gør Grundfos til foretrukken leverandør

SGS og Grundfos har indgået en aftale der slår fast at Grundfos er SGS’ foretrukne leverandør globalt af pumper og energirådgivning i forbindelse med umpeinstallationer. Aftalen gælder for alle SGS’ over 1.000 bygninger.

Der er ikke tale om en fastsat prisaftale for hele verden – handelen kommer til at foregå via de sædvanlige kanaler og vil blive prissat fra sag til sag, dog vil energiberegningerne primært foregå via GWS, Grundfos-koncernens tyske salgsselskab.

Ligesom Grundfos prioriterer den globale certificeringsvirksomhed SGS bæredygtighed meget højt og satte sig op til COP15 som mål at reducere sin CO2-udledning med 10 pct. inden 2012 og 20 pct. inden 2019.

Grundfos bringer energirådgivning op på et nyt niveau
Adm. direktør for Grundfos’ tyske salgsselskab Hermann Brennecke forklarer: ”Vi vil gennemføre energiberegningerne hos vores eksperter i den tyske organisation for at udvikle en ny standard. Dette vil bringe vores tilgang til energirådgivning op på et nyt niveau”.

Grundfos-koncernens direktør for nøglekunder Bent Jensen skønner at aftalen rummer et potentiale på leverance af pumper for tre mio. euro inden 2012.
”Det er dog ikke størrelsen i sig selv der gør aftalen interessant, men den signalværdi der ligger i at verdens absolut største og mest anerkendte certificeringsselskab foretrækker Grundfos – og især de perspektiver aftalen åbner”.

Bent Jensen ser fx frem til at SGS kan hjælpe Grundfos med at udarbejde standarder for sine pumper, så de med garanti opfylder de krav der stilles inden for specifikke brancher – fx bilindustriens krav om at pumper er helt fri for silikone.





    Facebook Twitter LinkedIn Technorati