SGS - God idé bag SGS samarbejde

02/03/2010

SGS - God idé bag SGS samarbejde

Ophavsmand til aftalen med SGS er Service Director hos Grundfos i Tyskland Ralf Siekmann. Det er også ham der står bag idéen til et computerprogram der anvendes i forbindelse med aftalen med SGS.

Programmet gør det muligt for kunden at udnytte Grundfos’ ekspertise og viden til at skabe sig et komplet overblik over sine pumpe-installationer, og det kan fx pege de pumper ud som det ud fra en livscyklus-betragtning vil være en fordel at skifte ud med nye og mere energieffektive pumper.

”Med dette program kan en installation med 70 pumper testes på blot to timer”, forklarer Ralf Siekmann.

Sammen med overblikket over pumpernes livscyklus-omkostninger får kunden også en rapport med mulige investeringer og tilbagebetalingstider samt mulige energi- og CO2-besparelser.





    Facebook Twitter LinkedIn Technorati