Ny lov - DS469 giver energibespraleser i varmeanlæg

03/02/2004

Ny lov - DS469 giver energibespraleser i varmeanlæg

Ændringer i varmenormen DS 469 sætter fokus på energiforbruget og stiller krav om anvendelse af ny teknologi i fremtidens varmeanlæg.

I februar 2003 udsendte Dansk Standard et tillæg til varmenormen DS 469, som på en række områder får stor betydning for projektering og installation af fremtidens varmeanlæg. Den 1. februar 2004 udløber overgangsperioden, hvor den danske byggebranche har kunnet indstille sig på de nye tider, og fra den dato vil de nye normer blive håndhævet som en del af Bygningsreglementet.

I det nye tillæg sættes der fokus på energioptimering – et område, som ikke var nær så ingående omtalt i den eksisterende varmenorm, der er fra 1991. Men da 40% af det totale energiforbrug i Europa i dag går til opvarmning, ventilation og aircondition, er der nu enighed om, at det er nødvendigt med normer, som kan effektivisere udnyttelsen af energien på området.

Bl.a. giver den hastige udvikling af effektive, selvregulerende pumper nu så store økonomiske perspektiver for både den enkelte bygherre og hele samfundet, at både Energistyrelsen og Erhvervs- og Boligstyrelsen ønskede regler indført i Danmark allerede nu.

Arbejdet med det nye tillæg blev lagt i hænderne på Dansk Standard, og det nye tillæg indgår sammen med varmenormen DS 469 i lovgivningen på området.

Fem indsatsområder, hvor der kan spares energi
Foruden krav til energibesparende pumper og nye regler for varmeanlægenes ydeevne giver det nye tillæg regler for lavtemperaturanlæg, gulvvarmeløsninger, radiatordimensionering og regulering af varmeanlæg. “Så det er et regelsæt, der får indflydelse på fremtidens varmeanlæg”, siger forskningschef Søren Aggerholm fra Statens Byggeforskningsinstitut, der har været tillæggets hovedforfatter. “Der har f.eks. ikke tidligere været regler for energioptimering af gulvvarmeanlæg, så alene på dette område kan der spares rigtig mange penge.

Det er også meget store summer, der kan spares på de nye krav til valg af pumper. For fremtiden skal der anvendes selvregulerende pumper til alle varmeanlæg, hvor varmebehovet varierer – dvs. at pumperne skal styres automatisk efter det vandstrøms- og trykbehov, der er i anlægget.

Desuden er der i de nye normer et krav om, at fremløbstemperaturen skal kunne tilpasses de aktuelle behov, ligesom boliger på mere end 300 m2 skal etableres med styring af fremløbstemperaturen. Det vil typisk ske med et opblandingssystem med en pumpe”.

Mange penge at spare
“Selvfølgelig indeholder reglerne bestemmelser, der umiddelbart kan virke fordyrende på byggeriet, men det handler om at betragte tingene i en helhed, og så er det en god forretning”, forklarer salgschef Dan Iversen, Grundfos. “Alene besparelserne på elregningen betaler i langt de fleste tilfælde merprisen for installation af selvregulerende pumper i løbet af ganske få år. Dertil kommer en væsentlig bedre komfort i boligen, fordi de selvregulerende pumper giver meget mindre støj og bedre betingelser for reguleringsventilerne i anlægget”.

Dan Iversen forudser, at de nye regler for alvor vil rette opmærksomheden mod de forskellige pumpetypers energiforbrug. “Vi må erkende, at det har været svært at bryde årelange traditioner for valg af pumper. Især hos installatørerne er valg af cirkulations- pumper næsten lig med valg af den klassiske UPS-pumpe med tre hastigheder fra Grundfos - selvom Bjerringbrovirksomheden i flere år har haft en række energibesparende, selvregulerende pumper med de samme, stabile kvaliteter. Med den nye varmenorm i hånden, bliver det nu både nemmere og nødvendigt at se på elforbruget, når valget skal træffes”.

Det er vigtigt, at byggebranchen kender den nye lov
Hos Dansk Standard og brancheorganisationen Danvak har der været gjort en stor indsats for at udbrede kendskabet til de nye regler på området. Det er jo regler, der faktisk berører alle, som arbejder med både nybyggeri og væsentlige om- og tilbygninger, siger projektleder Peter Langkilde fra Dansk Standard, der har haft det overordnede ansvar for tilblivelsen af det nye tillæg.

“Byggeriets rådgivere har taget godt imod de nye regler, og vi oplever, at der herfra gøres en stor indsats for at udbrede kendskabet til både bygherrerne, installatørerne, kommunerne og de tekniske forvaltninger. Og vi er sikre på, at kendskabet hurtigt vil stige, når de praktiske erfaringer viser, at der ikke bare er tale om et regelsæt, der skal forvaltes, men at varmenormen faktisk efterhånden også er et rigtig godt redskab i det daglige – og vel at mærke et redskab, der er skrevet i et sprog, der er til at forstå”.

Hele byggebranchen involveret i lovens tilblivelse
Den danske model for udvikling af standarder og normer er ret enestående i Europa, og Peter Langkilde kan stolt konstatere, at det nye tillæg allerede er rost i høje toner uden for landets grænser.

Successen tilskriver Peter Langkilde den demokratiske proces, der ligger til grund for det færdige regelsæt. “Alle parter bliver hørt, og det koordinerende udvalg er fra starten sam- mensat af repræsentanter fra såvel myndighederne, rådgiverne, brugerne og branchens leverandører. Det sikrer, at alle interesser bliver hørt, og med leverandører som Grundfos og Danfoss som medlemmer i udvalget, kan vi tage højde for den udvikling, der måske kun er på tegnebrættet – og leverandørerne får omvendt et pejlemærke for den lovgiv- ningsmæssige fremtid”.

Projektchef Tommy Møller, Fredensborg VVS Teknik, har været udvalgets erfarne formand, og hans ekspertise udnyttes også som medlem i det europæiske udvalg, der arbejder med den kommende fælles EU-standard på varmeområdet. Han er også begejstret for processen omkring varmenormen:

“Det er unikt, at det kan lade sig gøre at samle statens energistyrelser, Statens Bygge- forskningsinstitut, en stribe af landets førende rådgivere, de toneangivende leverandører og brugerne om en sådan sag. Udvalget leverer input til tillæggets hovedforfatter og kommer efterfølgende med kommentarer og ændringsforslag. Det endelige udspil sendes derefter til høring hos en bred kreds af brancherepræsentanter, ligesom indholdet kan ses og kommenteres af alle på Dansk Standards hjemmeside.

Og der har været stor og god respons på tillægget. Hele tilblivelsesprocessen varede halvandet år, og til februar slutter overgangsordningen. Så er både det nye tillæg og den eksisterende varmenorm DS 469 en del af Bygningsreglementet”.





    Facebook Twitter LinkedIn Technorati