Innovative pumper styrker Grundfos på det europæiske marked

09/02/2012

Innovative pumper styrker Grundfos på det europæiske marked

Grundfos introducerer verdens mest avancerede cirkulationspumper

Rekordlavt energiforbrug, markedets bedste kvalitet og et brugervenligt trådløst interface. Det er nogle af egenskaberne ved de nye pumper, Grundfos snart sender på markedet. En helt ny og højteknologisk generation af cirkulationspumper skal være med til at udbygge pumpekoncernens placering som verdens førende pumpeproducent.

Bedste i klassen
- Vi sætter nu en ny standard for højteknologiske og energieffektive cirkulationspumper, der performer langt bedre end lovgivningen kræver. Også i fremtiden. Allerede i dag har vi pumper, der lever op til de kommende energikrav fra EU. Men vi vil gå endnu længere, fortæller Peter Røpke, Group Executive Vice President for Business Development, og nævner, at produktfamilien bliver den bredest dækkende, mest integrerbare og mest servicevenlige produktserie på markedet.

Stærke nye produkter
De tre første produkter, der ser dagens lys, er en stærkt forbedret udgave af ALPHA2, en helt ny MAGNA3 og GRUNDFOS GO der med et trådløst interface, gør det muligt at kommunikere via en Iphone, Ipad eller en smartphone. Dels for at kunne styre produkterne, dels for at få back-end adgang til tekniske data fra Grundfos.

Alle pumper er udstyret med det intelligente system Autoadapt, der automatisk sikrer optimal drift, forklarer Peter Røpke.

- Med de nye produkter får vi en bredt dækkende produktportefølje med markedets højeste brugervenlighed til stor fordel for vores kunder, der får nemmere adgang til at lave service, siger han.

Attraktivt marked
Baggrunden for den nye produktserie skal blandt andet findes i nye skrappe energikrav i EuP-direktivet, der foreskriver, at nye cirkulationspumper solgt efter 2013, skal bruge mindre strøm. Op mod 100 millioner installerede cirkulationspumper i EU-lande skal skiftes ud med mere høj effektive af slagsen i løbet af de kommende 10-15 år, anslår Søren Ø. Sørensen, Group Executive Vice President for Group Sales and Service.

- Ved at anvende de nye pumper fra Grundfos kan forbrugerne opnå store besparelser på el-forbruget og samtidig være med til at reducere udledningen af CO2. Til gavn for miljøet. For Grundfos giver udskiftningen af pumperne adgang til et særdeles attraktivt marked på op mod 6 mia. EURO over de kommende år, siger Søren Ø. Sørensen.

De første produkter kommer på markedet i løbet af sommeren 2012 og yderligere produkter vil blive introduceret løbende.

Se filmen hvor Grundfos slipper ulvene løs her.





    Facebook Twitter LinkedIn Technorati