Indvielse af Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro

23/10/2009

Torsdag den 22. oktober blev Bjerringbros mest moderne bygning åbnet for offentligheden og ikke mindst for skolebørn i hele landet.

Undervisningsminister Bertel Haarder var til stede for at klippe snoren og dermed officielt indvie Naturvidenskabernes Hus. Efterfølgende holdt blandt andre Grundfos’ bestyrelsesformand, Niels Due Jensen, tale om naturvidenskabens vigtighed i forbindelse med menneskehedens fremtidige udfordringer.

I sin tale nævnte Bertel Haarder udviklingen af pumper på Grundfos som et godt eksempel på, hvad man kan opnå med naturvidenskaben.

Formålet med Naturvidenskabernes Hus er at få flere unge til at interessere sig for naturvidenskaben og sikre, at Danmark bevarer en førerposition indenfor dette felt.





    Facebook Twitter LinkedIn Technorati