Grundfos vinder Den Europæiske Kvalitetspris for ”Lederskab og målrettet indsats”

10/10/2003

Grundfos A/S, Grundfos-koncernens danske produktions- selskab med 3.800 medarbejdere, blev i går hædret af European Foundation for Quality Managament (EFQM) under EFQM Forum i Helsinki – en højt estimeret konference med deltagelse af mere end 700 virksomhedsledere fra hele Europa.

Grundfos A/S vandt i konkurrence med en række andre europæiske produktionsvirksomheder specialprisen for ”Leadership and Constancy of Purpose” (”Lederskab og målrettet indsats”) – et af de grundlæggende begreber i Business Excellence, som Grundfos har arbejdet med siden 1996. Blandt Business Excellence-modellens mange fordele er, at den skaber sammenhæng mellem ledelse, aktiviteter, projekter og resultater, og at den gør det muligt at måle på, om virksomheden udvikler sig i den retning, man ønsker. DOWNLOAD:
Billeder fra prisoverrækkelsen i Helsinki og dagens festligheder i Bjerringbro

Helhedsregnskab
”Lederskab og målrettet indsats” handler om, at alle i en organisation via ledelsens adfærd har en klar opfattelse af, hvad man arbejder hen imod. Det resulterer i stort engagement og høj effektivitet hos medarbejderne, respekt i markedet samt en struktureret og systematisk prioritering og planlægning af alle aktiviteter. EFQM lægger i sin vurdering af Grundfos A/S bl.a. vægt på, at virksomhedens mission og strategi er kommunikeret effektivt til alle medarbejdere, at lederne selv involverer sig i forbedringsprojekter, og at de uddelegerer ansvar til medarbejderne – f.eks. via selvfungerende produktionsgrupper.

Adm. direktør Lars Aagaard glæder sig over, at Grundfos A/S med prisen har nået endnu en vigtig milepæl: ”Den bekræfter, at vi er en af de allerbedste virksomheder i Europa, og at vi er meget tæt på vores mål – at blive blandt de bedste i verden, så vi gennem vedvarende fokus på forbedringer kan sikre fortsat stor produktion i Danmark og bevare arbejdspladser i industrien”, siger han.Meget har forandret sig i Grundfos’ danske produktionsselskab, siden topledelsen besluttede at indføre Total Quality Managementvia en proces, baseret på helhjertet engagement på alle lederniveauer og involvering af alle medarbejdere. Fabrikker og afdelinger er blevet bedre til at dele viden, medarbejderne kommer med flere forslag til forbedringer, og såvel kunder som medarbejdere er blevet mere tilfredse.

Koncernchef Jens Jørgen Madsen værdsætter den store indsats, ledelsen og medarbejderne har ydet for at gøre koncernens største produktionsselskab fortjent til prisen.

”Grundfos A/S er ikke bare koncernens største produktionsselskab - det er også det vigtigste og samtidig et forbillede for koncernens andre produktionsselskaber. Med denne anerkendelse har Grundfos A/S endnu engang bevist, at det viser vejen for andre selskaber i koncernen via en konsekvent og meget resultatorienteret anvendelse af Total Quality Management. Der er sat gang i en vedvarende proces, som løbende forbedrer vore måder at arbejde sammen på, og det er en sejr for hver eneste medarbejder i Grundfos A/S, at det er lykkedes at vinde denne fornemme pris. Endnu vigtigere er det dog, at vi nu også kan se effekten af denne indsats gennem en markant forbedret indtjening i Grundfos A/S", siger han.

 





    Facebook Twitter LinkedIn Technorati