Grundfos udfordrer talentfulde studerende

06/04/2011

Talented students challenged by Grundfos

Studerende fra de danske universiteter bliver inviteret inden for, når Grundfos Challenge udfordrer deres evne til at udtænke innovative og kreative løsninger.

Vigtigheden af at være med helt fremme, når kampen om de skarpeste hjerner går ind er ikke til at tage fejl af. Derfor indbyder vi for sjette år i træk til Grundfos Challenge, hvor 45 universitetsstuderende fra landets universiteter og højere læreranstalter fra den 10. – 15. april kæmper om sejren. Baggrunden er, at Grundfos har et ønske om, at de studerende får et større kendskab til virksomheden og dens historie. Det fortæller Marjanne Grønhøj, der er chef for Advisory Board, som er ansvarlig for afholdelse af Grundfos Challenge:

- Hvis vi skal lykkes med vores ambitioner for fremtiden er det en klar forudsætning, at vi kan tiltrække de dygtigste medarbejdere, og derfor er Grundfos Challenge enorm vigtig.

Deltagere ansættes
I tidens løb er mere end 20 deltagere efterfølgende blevet ansat, kommet i praktik eller skrevet afgangsprojekt i Grundfos, hvilket ifølge Marjanne Grønhøj er et glimrende eksempel på, hvor stor betydning Grundfos Challenge har.

- De får et unikt indblik i vores kultur, værdier og hvordan vi laver forretning, og det er med til at motivere dem, så de får en interesse for Grundfos. Omvendt får vi også noget ud af det, fordi de studerendes ideer er med til at inspirere os, siger Marjanne Grønhøj.

Pris til vinderne
De studerende prøver kræfter med en case, hvor de får mulighed for at sparre med et panel af eksterne og interne topchefer. De studerende er inddelt i økonomer og ingeniør, som hver især kæmper om 75.000 kr. Derudover er der en pris på 15.000, som går til det team, som kommer op med den mest innovative løsning.
Hvert hold består af tre studerende, som er udvalgt af det enkelte universitet.





    Facebook Twitter LinkedIn Technorati