Grundfos åbner flex-værksted i Ungarn

05/09/2001

Grundfos åbner flex-værksted i Ungarn

17 fysisk handicappede har fået beskæftigelse på et flexværksted, den internationale pumpevirksomhed Grundfos netop har åbnet på sin fabrik i Tatabanya, Ungarn. Flexværkstedet i Ungarn er det 9. i Grundfos-koncernen, men det første, der etableres uden for Danmark.

Uden flexværkstedet ville de 17 handicappedes muligheder være meget begrænsede på det ungarske arbejdsmarked. De har mistet mellem 40 og 70 procent af deres arbejdsevne og er derfor ikke i stand til at klare et job på samme vilkår som andre. Alligevel er det reelle arbejdspladser, de har fået i flexværkstedet, der er indarbejdet i produktionen.

Det nye flexværksted indgår som en del af produktionsarealet i den ungarske Grundfos-fabrik, og det er grunden til, at den udelukkende beskæftiger fysisk han-
dicappede. Det ville være for farligt for psykisk handicappede at færdes blandt kraner og maskiner.

Grundfos har ansat mennesker på særlige vilkår gennem mere end tre årtier og har sat sig som mål, at mindst tre procent af medarbejderstaben skal være ansat på særlige vilkår.

Pumpeproducenten ønsker at demonstrere, at det er muligt at kombinere socialt en-
gagement med industriel produktion. Ved at tro på hvert enkelt individs potentiale og vise det den respekt, det fortjener, ønsker Grundfos at være en ærlig og troværdig del af det samfund, virksomheden indgår i.





    Facebook Twitter LinkedIn Technorati