Godt samarbejde sparer penge og CO2

13/01/2010

Godt samarbejde sparer penge og CO2

Når Grundfos' spildevand er behandlet så meget at det kan sendes videre til Bjerringbro Rensningsanlæg, står Grundfos tilbage med en stor mængde slam.

Tidligere blev det slam kørt hele vejen til Kommunekemi i Nyborg, hvilket Mogens Jensen fra Miljøafdelingen ikke kunne se den store pointe i, når der ligger et rensningsanlæg i Karup.

Med råd og vejledning fra Business Development indgik Miljøafdelingen i sommer en aftale med Karup Rensningsanlæg. I stedet for at køre de 138 kilometer fra Bjerringbro til Nyborg, kunne fragtmanden nu nøjes med at køre de 35 kilometer til Karup.

Grundfos sparede godt 300.000 kroner på tiltaget i 2009 og forventer at kunne spare over 600.000 kroner på det i 2010. Dertil kommer fragtmandens miljømæssige besparelse på 22.000 liter diesel, hvilket svarer til ca. 60 ton CO2.





    Facebook Twitter LinkedIn Technorati