Alle skifter

24/06/2010

Alle skifter

Et energitjek på DSB Centralværkstedet i København viser, at der kan spares 71.000 kWh og 30 tons CO2 om året, ved at udskifte cirkulationspumperne i industribygningerne.

Kroner, øre og tonsvis af CO2. Der er besparelser på alle hylder. Det var den melding DSB’s Centralværksted for Vedligehold fik, da Grundfos havde foretaget et energitjek på deres 15.000 m2 industrihaller.

Faktisk er det sådan, at energiforbruget kan reduceres med helt op til 80 pct. pr. pumpe, hvis man vælger at skifte til nye, energieffektive modeller. Det endte da også med, at man fra DSB’s side valgte at udskifte samtlige pumper.

Udskiftningen betyder selvfølgelig indkøb mange nye pumper, men med de besparelser, der stilles i udsigt pr. pumpe, er det også lig med meget store samlede besparelser. Faktisk regner man med, at den totale tilbagebetalingstid kun vil ligge omkring 4½ år. Noget der har givet blod på tanden hos DSB:

”På baggrund af de besparelser, som vi har kunnet påvise, har vi haft møde med koncernen og bygningsafdelingen, hvor vi har opfordret dem til at overveje mulighederne for hele virksomheden,” siger Gritt Thunbo der er produktionsleder hos DSB’s Centralværksted for Vedligehold.





    Facebook Twitter LinkedIn Technorati