Vandreservoirer

Overblik

Overblik

Et råvandsreservoir opbevarer ikke bare vandet, indtil det skal bruges. Det er første del af vandrensningsprocessen. opholdstiden – den tid, vandet opbevares i reservoiret – er en konstruktionsegenskab, der gør det muligt at udskille partikler og silt og giver tid til naturlig biologisk rensning vha. alger, bakterier og zooplankton, som findes naturligt i vandet.

Grundfos kan levere alle komponenterne til håndtering af et vandreservoir, hvor der er brug for at holde vandet i bevægelse og ilte det med mixere og strømningsdannere, mens vandkvaliteten styres og reguleres nøje med et doseringssystem.

Skiftende belastningsforhold kræver et pumpesystem, der kan håndtere store gennemstrømninger ved lav løftehøjde. Grundfos AFG-strømningsdannere er en optimal, energiøkonomisk løsning til omrøring i store tanke, hvor de skaber bulk-gennemstrømning med en næsten ensartet gennemstrømningshastighed og begrænset risiko for døde zoner. Hvis tankkonstruktionen ikke tillader brug af strømningsdannere, giver Grundfos' AMD- og AMG-mixere et robust design med korrosionsbestandige materialer, nem service og vedligeholdelse samt problemfri drift i krævende miljøer.

Klorforbindelser er traditionelt den mest udbredte metode til kemisk desinficering. Grundfos kan rådgive og levere desinficeringsløsninger med klorforbindelser, som f.eks. klorgas (Cl2), natriumhypochlorit (NaOCl) og klordioxid (ClO2).

Grundfos kan levere komplette doseringspumpesystemer til store eller små volumener og baseret på forskellige teknologier til flokkulering, desinficering og pH-justering. Desuden giver Grundfos-programmet af elektronisk og elektrokemisk tilbehør komplet styring af doserings- og desinficeringsprocesserne og kan integreres problemfrit i systemet.

Grundfos kan levere den fornødne ekspertise til at hjælpe med at nå ydelsesmålet, lige fra den første identifikation af behovet til valg, installation, drift og vedligeholdelse af pumpeløsningen. Grundfos' idriftsættelsesaftaler sikrer korrekt installation, og serviceaftaler dækker alle eventualiteter lige fra rutinemæssig vedligeholdelse til reservedele og pumpevurderinger.





    Facebook Twitter LinkedIn Technorati
Relaterede produkter
Downloads

Downloads

 

Pumper i vandrensningsanlæg

Pumper i vandrensningsanlæg

Vandrensning med pumpen som centralt element. (Engelsk)


profil for vandområdet

Træd et skridt tilbage ...

Og se hele billedet. Grundfos-profilbrochure for vandområdet. (Engelsk)


Kontakt
Lokal salgsvirksomhed

Telefon

+47 22 90 47 00
Lokalt servicecenter

Telefon

+47 22 90 47 00