Tertiær behandling

Overblik

Overblik

Udledning af renset spildevand til en følsom recipient eller brug af det til vanding kræver tertiær behandling som f.eks. filtrering og/eller desinficering i det, der kaldes vandets poleringsfase. Grundfos kan levere pumpesystemer til de forskellige behov på dette stadie af spildevandsbehandlingen.

Sandfiltre er den mest brugte teknologi, men der kan også bruges andre teknologier som tromlefiltre og membraner til filtrering. Uanset den anvendte filterteknologi skal der opretholdes en pålidelig gennemstrømning og et pålideligt tryk i pumpesystemet både i forbindelse med fremføring til og returskylning af filtrene. Partikler tilbageholdes i filteret via sining, adhæsion og opfangelse. Det fastholdte materiale øger tryktabet i filteret og skal enten fjernes løbende, eller når trykfaldet når en bestemt grænse.

Centrifugalpumpesystemer med en række forskellige gennemstrømningskapaciteter og til tør- eller vådopstilling sikrer korrekt fremføring til filtrene. Grundfos' Hydro MPC-program med flertrinstrykforøgningsanlæg betyder, at der er tilstrækkeligt tryk til returskylning.

Efter filtrering kan vandet desinficeret før udledning. Grundfos kan levere komplette doseringssystemer til store eller små volumener og baseret på forskellige desinficeringsteknologier. Grundfos' desinficeringssystemer kan skræddersys til dit behov og doseringskravet.

Desinficering bruges ved rensning af spildevand til at reducere antallet af sygdomsfremkaldende bakterier og dermed forbedre spildevandets kvalitet. Kemisk behandling bruges nu om dage på de fleste spildevandsrenseanlæg og er yderst effektivt.

Med det elektroniske udstyr giver Grundfos komplet styring af doserings- og desinficeringsprocesserne og kan integreres problemfrit i systemet. Grundfos har den fornødne specialviden til at gøre dette og kan skræddersy en doseringsstation, hvor der anvendes kemikalier som koncentrater eller brugsklare opløsninger med udgangspunkt i behovet, de relevante sikkerhedsprocedurer, kemikalielagringen og det eksisterende system.

Klorforbindelser er traditionelt den mest udbredte metode til kemisk desinficering af spildevand. Grundfos kan rådgive og levere desinficeringsløsninger med klorforbindelser, som f.eks. klorgas (Cl2), natriumhypochlorit (NaOCl) og klordioxid (ClO2). Styrings- og overvågningssystemer øger muligheden for forbedring af både virkningsgrad og driftssikkerhed.

Grundfos kan levere den fornødne ekspertise til at hjælpe med at opfylde ydelsesmålet, lige fra den første identifikation af behovet til valg, installation, drift og vedligeholdelse af pumpeløsningen og doseringssystemet. Grundfos' idriftsættelsesaftaler sikrer korrekt installation, og serviceaftaler dækker alle eventualiteter lige fra rutinemæssig vedligeholdelse til reservedele.





    Facebook Twitter LinkedIn Technorati
Cases
Kontakt
Lokal salgsvirksomhed

Telefon

+47 22 90 47 00
Lokalt servicecenter

Telefon

+47 22 90 47 00