Sikkerhed driver værket

Overview_TEXT

Beskrivelse

Det kan være svært at holde trykket, når alderen tynger både anlæg og ledningsnet. Så må der handles, når driftssikkerhed er en æressag. Så det gjorde man hos Lystrup Fjernvarme.

”Driftssikkerhed! Driftssikkerhed! Driftssikkerhed!”

Der hersker ikke tvivl om, hvad der har højeste prioritet for driftschef Flemming Strange fra Lystrup Fjernvarme. Så selv om det gamle trykholdeanlæg og M6-styringen egentlig ikke gjorde knuder i dagligdagen, er det hele sendt på pension.

”Det er jo slut med at få reservedele til M6’erne, så på et eller andet tidspunkt ville problemerne jo opstå. Samtidig har en del af vores 100 km ledningsnet så mange år på bagen, at vi af og til får brud, og her havde vores spædevandsforsyning svært ved at følge med. Helt galt gik det, når vi havde store aflukninger, for det gamle anlæg havde kun en efterfyldningskapacitet på 4,5 m3 i timen, så i de fire til fem timer, det ofte tog at komme på fuld kapacitet, kunne vi nå at høre fra mange sure borgere.”

Tryk på
Nu er der langt mellem de sure miner, og hos driftschefen er det det helt store smil, der er fremme. ”Det kører rigtig, rigtig godt. Der har overhovedet ikke været problemer.”

Det er en total udskiftning af værkets pumper, der udløser de store ord fra Flemming Strange. Foruden 6 nye hovedpumper af typen Grundfos TP blev det til en ny CRE-pumpe, fordi der var behov for at øge forsyningen til vandbehandlingsanlægget. Og som prikken over i’et sørger et nyt Grundfos Hydro Multi-E trykforøgeranlæg for, at der nu er mere vand og et konstant tryk på ledningsnettet helt ud i de yderste kroge af den århusianske forstad.

”Trykforøgeranlægget består af tre ens CRE-pumper, som kører i kaskade – én uge ad gangen. Til daglig er det derfor kun den ene, der kører hele tiden, men falder trykket, kan de to andre træde til efter behov, så vi har mere end firedoblet spædevandsforsyningen til 18 m3 i timen. Forbrugerne vil næppe registrere, når der opstår et brud på ledningsnettet, og selv efter store aflukninger er vi lynhurtigt på niveau igen,” lyder det fra Flemming Strange.





    Facebook Twitter LinkedIn Technorati

Emne:

Selv om det gamle trykholdeanlæg og M6-styringen egentlig ikke gjorde knuder i dagligdagen, er det hele sendt på pension.

Sted:

Lystrup

Virksomhed:

Lystrup Fjernvarme

Contacts_TEXT

Kontakt

Kontakt os venligst for yderligere information, hvis du har brug for en lignende løsning.

Telefon

+47 22 90 47 00

Kontakt

Kontakt os venligst for yderligere information, hvis du har brug for en lignende løsning.

Telefon

+47 22 90 47 00