Grundfos-overbygninger forbedrer arbejdsmiljøet på Lemvig Renseanlæg

Overview_TEXT

Beskrivelse

Selvom Danmark ikke fylder meget på verdenskortet, så er der stor variation i klimaet i de forskellige egne. Fordi vestenvinden er fremherskende, falder den største nedbørsmængde i det vestlige Danmark. Og netop nedbøren og den hårde vestenvind gør, at klimaet ved vestkysten er betydeligt strengere end noget andet sted i landet.

Af samme grund har det været meget vigtigt for Lemvig Renseanlæg, i takt med at der skal foretages renoveringer, at få overbygninger på deres pumpestationer, som kan skærme de ansatte mod det skiftende og til tider barske vestjyske klima.

Grundfos leverede:
Nøglefærdig løsning, unikke overbygninger, driftsikre pumpeløsninger.

Situationen
Driftsleder Ove Andreasen og miljøoperatør Malcolm Wakely ved Lemvig Vandforsyning & Renseanlæg har kun haft gode erfaringer med Grundfos. Indtil for nylig begrænsede deres erfaring sig dog til Grundfos’ vandforsyningspumper og deltagelse på Grundfos’ pumpeskole.

Men da Lemvig Renseanlæg stod foran renovering af kommunes mange pumpestationer bl.a. med overbygninger, valgte kommunen at invitere Grundfos og en anden pumpeleverandør til licitation. Dette gjorde man både udfra positive erfaringer med Grundfos’ vandforsyningspumper, organisationen bag produkterne, samt anbefalinger fra kolleger i branchen.

Grundfos-løsningen
Ud fra de fremlagte krav og specifikationer præsenterede Grundfos et nøglefærdigt tilbud med rørarbejde, pumpemontage og overbygninger til pumpestationerne for Lemvig Kommune.

Grundfos leverede 8 spildevandspumper og to komplette overbygninger til projektet. Overbygningerne blev placeret direkte over pumpesumpen, hvilket Lemvig Renseanlæg ikke tidligere havde haft erfaringer med. Normalt vil en placering over pumpesumpen betyde, at der er forøget risiko for svovlbrinte, som er meget farlig for mennesker og er ødelæggende for bl.a. komponenter i el-tavlen.

Grundfos kunne meden af sine nye overbygninger placeret direkte over sumpen garantere, at de ansatte ikke ville opleve luftgener inden for, fordi dæksler og kabelnedføring ned til pumpesumpen er helt og aldeles lufttætte – og valget faldt derfor på denne løsning. Som en ekstra sikring, er Grundfos overbygninger altid monteret med en indblæsningsventilator, der danner overtryk i bygningen.

Fordi overbygningen er udført i sibirisk lærketræ, som har et stort naturligt indhold af harpiks, udtørrer træet ikke så hurtigt i det blæsende og baske vestjyske klima. Husets hjørner, tagrender, nedløbsrør og sparkeplade er udført i rustfrit stål – igen for at undgå rust, minimere vedligeholdelse og bevare husets smukke ydre.

Resultatet
Ifølge Ove og Malcolm har kvaliteten og designet af overbygningen været en meget positiv oplevelse.

De ansatte på Lemvig Renseanlæg er meget glade for den komplette Grundfos-løsning og Ove og Malcolm er da også overbeviste om, at Lemvig ikke har set sin sidste Grundfos pumpestation med overbygning.





    Facebook Twitter LinkedIn Technorati

Emne:

Pumpestationsoverbygninger i Lemvig Kommune

Sted:

Lemvig

Virksomhed:

Lemvig Renseanlæg

Related Products_TEXT
Contacts_TEXT

Kontakt

Kontakt os venligst for yderligere information, hvis du har brug for en lignende løsning.

Telefon

+47 22 90 47 00

Kontakt

Kontakt os venligst for yderligere information, hvis du har brug for en lignende løsning.

Telefon

+47 22 90 47 00